Vores politik

Sammen om Rødovre

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Derfor vil vi fortsat udvikle Rødovre i tæt dialog med borgere, foreninger, boligorganisationer, virksomheder og kommunens medarbejdere.

Vi vil et Rødovre med stærk velfærd, grøn udvikling, trygge rammer og plads til alle.

Vi udvikler Rødovre med omtanke. Socialdemokratiet vil udvikle Rødovre med fokus på stærk velfærd, ansvarlig økonomi og gode rammer for hverdagen. Vi vil passe på det Rødovre, vi kender, samtidig med at vi udvikler kommunen, så den også er attraktiv for kommende generationer.

Vi ønsker en kommune, hvor der er plads til både børn, unge, voksne og ældre – og hvor vi løser udfordringerne i fællesskab med borgere, foreninger og virksomheder.

Vi vil prioritere velfærd, grøn omstilling, trygge boligområder og en velfungerende infrastruktur frem for yderligere omfattende byfortætning.

Læs om de enkelte politikområder nedenfor. Du har også mulighed for at læse de samlede valgprogrammer for for de seneste års kommunalvalg.

Alle børn skal have mulighed for at trives og udvikle sig fagligt, personligt og socialt.

Vi vil:

  • Sikre dagtilbud med høj faglig kvalitet, dygtige medarbejdere og gode normeringer.
  • Fastholde et bredt udvalg af dagtilbud, herunder dagpleje og forskellige pædagogiske profiler.
  • Skabe gode og trygge overgange mellem hjem, dagtilbud og skole.
  • Fastholde et klasseloft på 24 elever.
  • Sikre gode fysiske rammer og stærke faglige og sociale miljøer på kommunens skoler.
  • Styrke indsatsen mod mobning og mistrivsel og sætte tidligt ind, når børn har brug for hjælp.
  • Give børn med særlige behov bedre muligheder for at være en del af fællesskabet.
  • Styrke teknologi, innovation, kreativitet og praktisk læring i skolen.
  • Give eleverne større indflydelse gennem elevdemokrati.
  • Styrke samarbejdet mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv.
  • Sikre gode fritidstilbud, ungdomstilbud og alternativer til overdreven skærmbrug.

Vi vil have et Rødovre, hvor man kan få hjælp, når livet bliver svært, og hvor ældre kan se frem til en værdig og tryg alderdom.

Vi vil:

  • Sætte tidligt ind over for børn, unge og familier i udsatte positioner.
  • Sikre let adgang til rådgivning og hurtig hjælp, når der er behov.
  • Styrke samarbejdet mellem kommune, sundhedsvæsen og civilsamfund.
  • Udbygge faste teams i hjemmeplejen, så ældre i højere grad møder kendte medarbejdere.
  • Sikre let adgang til hjælpemidler og støtte til både ældre og pårørende.
  • Udvikle gode og værdige botilbud til borgere med forskellige behov.
  • Gøre det lettere at være frivillig og understøtte lokale fællesskaber.
  • Udnytte velfærdsteknologi, når den kan forbedre kvaliteten og frigive tid til den menneskelige kontakt.
  • Fastholde muligheden for personlig betjening i kommunen.

Rødovre skal være en kommune, hvor almindelige lønmodtagere, børnefamilier, unge og ældre kan finde en god bolig til en rimelig pris.

Vi vil:

  • Fastholde en stærk almen boligsektor og arbejde for flere gode, betalelige boliger.
  • Understøtte renovering og modernisering af almene boliger.
  • Sikre gode boliger for borgere med særlige behov.
  • Begrænse yderligere fortætning og undgå at omdanne flere større erhvervsområder til boligområder.
  • Prioritere udvikling af kernevelfærd, infrastruktur og grønne områder frem for nye store byudviklingsprojekter.
  • Sikre gode veje, fortove, byrum og affaldsløsninger.
  • Have høj arkitektonisk kvalitet og tilgængelighed i kommunalt byggeri.
  • Give borgerne større indflydelse på udviklingen af deres lokalområde.

Alle skal have mulighed for at være en del af et arbejds- eller uddannelsesfællesskab.

Vi vil:

  • Hjælpe flere unge videre til uddannelse og arbejde – blandt andet gennem flere erhvervsuddannelser.
  • Sikre en værdig og sammenhængende beskæftigelsesindsats.
  • Forkorte ledighedsperioder gennem opkvalificering og målrettede tilbud.
  • Give borgere med komplekse udfordringer en mere sammenhængende og håndholdt indsats.
  • Styrke mulighederne for borgere med psykiske udfordringer og neurodiversitet på arbejdsmarkedet.
  • Understøtte et tæt samarbejde mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.
  • Bruge sociale klausuler og lærlingeordninger i kommunens udbud.
  • Understøtte virksomhedernes grønne omstilling.
  • Arbejde for en god og sammenhængende integration, hvor nye borgere hurtigt bliver en del af arbejds- og samfundslivet.

Et stærkt kultur-, idræts- og foreningsliv skaber fællesskab, sundhed og livskvalitet.

Vi vil:

  • Modernisere og udvikle kommunens idrætsanlæg.
  • Skabe plads til flere børn og unge i foreningslivet – med særligt fokus på piger og udsatte grupper.
  • Gøre haller og idrætsanlæg mere tilgængelige og udnytte faciliteterne bedre.
  • Fastholde og udvikle Fritidspasset, så økonomi ikke bliver en barriere for deltagelse.
  • Understøtte frivillige kræfter og lokale foreninger.
  • Styrke samarbejdet mellem skoler, dagtilbud, foreninger og kulturinstitutioner.
  • Skabe gode muligheder for kultur, kunst og aktiviteter i byrummet.
  • Udvikle Rødovres kulturinstitutioner og lokale kulturhistoriske tilbud.
  • Skabe flere steder, hvor borgere på tværs af alder kan mødes og være aktive.

Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med velfærd og en god hverdag.

Vi vil:

  • Arbejde for, at Rødovre bliver CO₂-neutral senest i 2050 – gerne før.
  • Reducere kommunens forbrug af energi, vand og el.
  • Fremme solceller, grønne tage og andre energibesparende løsninger.
  • Styrke genbrug og affaldssortering i hele kommunen.
  • Stille større krav til klimavenlige indkøb og bæredygtigt byggeri.
  • Beskytte og udvikle Rødovres grønne områder.
  • Skabe mere biodiversitet med flere træer, planter og naturområder.
  • Understøtte grønne initiativer blandt borgere, boligforeninger og virksomheder.
  • Gøre kommunen mere robust over for skybrud og andre klimaforandringer.

Det skal være trygt og nemt at komme rundt i Rødovre – uanset om man går, cykler, tager offentlig transport eller kører bil.

Vi vil:

  • Vedligeholde og forbedre veje, fortove og cykelstier.
  • Styrke trafiksikkerheden – særligt omkring skoler og daginstitutioner.
  • Gøre Rødovre til en endnu bedre cykelby.
  • Fastholde den lokale servicebus og arbejde for bedre offentlig transport.
  • Arbejde for en fremtidig metro til Rødovre.
  • Reducere trafikstøj med støjsvag asfalt og bedre støjværn.
  • Presse staten for bedre støjbeskyttelse langs Motorring 3 og lavere hastighed.
  • Arbejde for gode parkeringsløsninger i både eksisterende og nye boligområder.
  • Sikre bedre skybrudssikring og et robust kloak- og regnvandssystem.

Rødovre Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads. Dygtige og engagerede medarbejdere er en forudsætning for god velfærd.

Vi vil:

  • Sikre gode arbejdsforhold, faglighed og mulighed for indflydelse.
  • Prioritere trivsel, arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Tiltrække og fastholde medarbejdere på velfærdsområderne.
  • Arbejde for større mangfoldighed blandt kommunens ansatte.
  • Give unge mulighed for praktik og uddannelse i kommunen.
  • Bruge medarbejdernes erfaringer og faglighed aktivt i udviklingen af kommunens tilbud.